Nye forsyninger igen igen

Så var der pakke til mig igen- yaaai 😉 Elsker pakker :p Denne gang havde jeg købt på den danske side http://www.viivaa.dk. Der var lidt problemer med leveringen (Fiberhusk var udsolgt og så ville de først sende, når den var på lager igen, da de ikke ville sende over to omgange)  men tror nu alligevel jeg vil handle der igen, da de har et rigtig stort sortiment (og så ingen moms og dyr fragt, som når jeg køber fra Iherb). Nå- dette er hvad jeg købte:

IMG_3949 IMG_3955

Fra venstre af:
Mandelmel: Mandelmel i en fedtreduceret udgave, så indeholder ikke så mange kalorier som normalt mandelmel.
Kakemiks: Virkelig en god kagemiks- og naturligvis i en sund udgave. Jeg bruger den både som “ren” kagemiks, eller også bruger jeg den som tørvarer når jeg laver mine alm proteinkager. Så godt!
Sukrin +: Sukrin (ligesom sukker bare uden kalorier) blandet med Stevia (også et sødemiddel). Har endnu ikke prøvet det.
Fiberhusk: Til at bage med. Rigtig gode fibre, bruger dem altid når jeg bager boller.
Fiberfin: Et produkt jeg ikke har prøvet før. Men også til at bage med med mange fibre.
Coconut palm sugar: Kokossukker. Endnu en ting jeg ikke har prøvet før.
Cacaonibs: Virkelig yndlings de her er. Bruger dem til desserter, is, muffins osv.

Og så lige til en opdatering på maraton-træningen: Det går ikke skide godt!:p Og jeg har kun dårlige undskyldninger som svar til hvorfor det ikke går heeeelt efter planen. Altså, jeg får løbet og sådan, men det er på løbebånd og det er bare som om at når jeg når de 5km, så går jeg død i det. Synes simpelthen løbebånd er såååå kedeligt. Vil ti gange hellere ud i naturen, men med det her vejr, så bli’r det altså mest løbebånd. Jeg ved ikke rigtig hvordan jeg skal komme ud af den her cirkel, for jeg VIL gennemføre (og uden skader!!), men lige nu er min motivation for de længere distancer bare ikke-eksisterende. Bum bum- må få lagt en ny plan- løbet er om 2 mdr 😉

Advertisements

På opdagelse i helsekosten

Som nogen måske kan lide at gå på opdagelse i genbrugsbutikker, så elsker jeg også at gå på opdagelse- bare i helsekostbutikker! :p

Syns’ de har så mange spændende ting (okay også nogle pænt mærkelige ting engang imellem) og jeg kommer altid hjem med nogle nye ting jeg liiiige skal prøve. Og så synes jeg det er top cool at KBH har fået så mange helsekostbutikker (og også Matas har et okay sortiment efterhånden). Denne gang købte jeg følgende:

IMG_3907

Goji-bær med raw chokolade: Virkelig lækre! Og så helt igennem sunde (har læst det sku’ indgå i kategorien “superfoods”, men lige helt præcist hvad det betyder skal jeg ikke kunne udtale mig om 🙂
Cashew smørrepålæg: Jeg kunne spise det her rent! Der er dog pænt mange kalorier i, så det er nok ikke en hel så god ide at spise hele bøtten på en gang. Men igen- er rigtigt sundt og indeholder ingen mærkelige tilsætningsstoffer. Jeg bruger det primært på brød, riskiks osv.
Stevia chokolade: Chokolade sødet med stevia i stedet for rigtig sukker. Jeg så for resten også det her produkt i Netto forleden- fedt at discountbutikker også er begyndt at tænke i lidt sundere baner i slik-afdelingen.

Sushi love & hot cocoa love

Det er faktisk ikke så lang tid siden jeg begyndte at kunne lide sushi. Men til gengæld er det gået ret hurtigt fra “bare at kunne lide det” til en næsten afhængighed. Jeg er i hvert fald meget glad for det! Det er klart mit favorit take-away spisested, og da jeg ikke selv rigtig laver fisk derhjemme, så tænker jeg at det er en meget god kilde til at få noget fisk af gode råvarer. Er det ikke noget med anbefalingerne siger fisk 2 x om ugen? 🙂

En anden ting jeg har fået øjnene op for at Nestle’s varm kakao- dog i en meget kalorielet udgave 😉 Igen er det iHerb jeg har fundet det på. I en kop er der kun 20 kcal (normalt er der vist omkring 100-120kcal), så det er pænt mange kopper man kan drikke. Der er dog sukker i, så helt godt for kroppen er det ikke. Men synes det er en meget god erstatning for traditionel varm kakao.

IMG_3943

IMG_3938

IMG_3935

IMG_3925

The streets are my playground

Jeg er mildest talt allerede træt af sne! I hvert fald når det kommer til at bevæge sig udenfor (og ikke når man sidder indenfor og ser sneen falde noget så nydelig, hehe). Jeg får våde fødder, min bil sejler rundt og det er mega koldt! Ja, jeg bli’r aldrig en vinterperson- burde nok have bosat mig i Miami i stedet 🙂

Men det er altså et mega cirkus at løbe i det vejr. Jeg skal virkelig passe på ikke at glide. Igen, VIL bare ikke have skader. Så tempoet er klart lavere end normal, og jeg har en hel anden opmærksomhed på hvor jeg løber.
Normalt løber jeg bare derudaf- musikken spiller og tankerne flyver. Men nu bliver jeg virkelig nødt til at være varsom hvor jeg træder. Og nu er det faktisk blevet sådan lidt en leg for mig. Som om jeg skal igennem en slags forhindringsbane…Og det er faktisk ret sjovt at gøre det til en leg! Det jeg gør er, at jeg løber hurtigere når der ikke er glat, hopper over store sneklumper, løber zig-zag hvis der er meget ujævnt, og ja bare gør det til en leg i stedet for bare at løbe på autopiloten, som jeg nogle gange gør.
Så selvom jeg foretrækker gaderne uden sne, så er det faktisk ganske okay at der er lidt småforhindringer undervejs 🙂

Træningen i dag bestod af:

5 km løb

4 sæt brystpres med håndvægte
4 sæt armbøjninger
3 sæt skulderpres
3 sæt upright row med kabel
3 sæt lateral raises
3 sæt push downs med reb
3 sæt skull crusher

Og nu til en must-try opskrift= Vafler!
Du skal bruge:

1 æg
2 æggehvider
1 spsk sukrin
30 gram kokosmel
1 tsk Fiberhusk
30 gram vaniljeproteinpulver
1 dl mælk
4 dråber Stevia English Toffee

Pisk æggene sammen med sukrin. Tilføj derefter resten af ingredienserne. Lav dem i et vaffeljern og tag den topping på du ønsker. Jeg lavede dem med syltetøj og sukrinmelis. Virkelig lækkert!
Jeg fik 3 vafler ud af det- ca. 165 kcal i en vaffel.

IMG_3917 IMG_3913IMG_3921

iHerb goodies

Jeg elsker iHerb.com!! Det er nok mit favorit sted at handle når det kommer til madvarer. Man kan få ALT. Ting jeg faktisk aldrig havde hørt om inden jeg fandt frem til Iherb. Det er lidt ligesom en kæmpe helsekost forretning- bare online og med base i USA.
Jeg køber alt lige fra proteinbarer til forskellige meltyper vi ikke har i dk (f.eks. havremel). Diverse sødemidler køber jeg også (Stevia er min favorit), ja selv mit proteinpulver køber jeg på Iherb. Det eneste minus er, at det er fra USA, så der kommer moms oveni. Men selvom der både kommer fragt og moms på, er det ikke dyrere at købe f.eks. proteinpulver på iHerb end at købe det herhjemme.

I går kom min seneste bestilling: IMG_3722

Fra venstre af:
1) Kokosmel: Bare alm kokosmel (groft), men billigere at købe det på Iherb.
2) Stevia sødemiddel: Til at søde ting med hvor du normalt ville bruge sukker eller andet sødt.
3) Kokosmel (fint): Også alm kokosmel (den fine udgave)
4) Chocolate dip: Det her produkt er fantastisk! Nul kalorier (utroligt men sandt) og smager rigtig meget af chokolade og på ingen måde kunstigt. Jeg har testet det for nogen som ikke vidste at det var uden kalorier, og de synes heller ikke at det havde en kunstig smag.
5) Pancake sirup: Okay, det her produkt er altså også bare fantastisk. Smager fuldstændig som sirup og indeholder heller ingen kalorier.
6) Jordbærsyltetøj: Endnu et “nul-kalorie”-produkt. Og igen uden kunstig smag. Smager som rigtig marmelade.
7) Havremel: Jeg er blevet rigtig glad for at bage med havremel og erstatter ofte almindelig hvedemel med havremel.

Både chocolate dip, pancake sirup og syltetøjet var produkter jeg ikke havde prøvet at købe før. Men det, der er så smart ved Iherb er også at brugerne er rigtig gode til at vurdere produkterne. Og da disse tre havde fået rigtig gode anmeldelser, så ville jeg da lige se hvad “hypen” gik ud på. Og jeg kan kun sige at jeg er fuldstændig enig med de andre bruger: Alle 3 produkter skal have 5 stjerner!

Du finder iHerb her.

IMG_3726 IMG_3730

Dessert skal der til

Jeg har haft nogle lange arbejdsdage de sidste par dage, hvilket også har afspejlet sig på træningen. I går var det en 14-timers arbejdsdag, så der nåede jeg det slet ikke og i dag har det også en 11-timers arbejdsdag. Nåede dog lige en hurtig træning i morges:

3 sæt lunges
3 sæt benpres
3 sæt leg extension
3 sæt leg curl
3 sæt crunches på bold
3 sæt hyperextension

Af mad har det også stået på “alt-godt-fra-fryseren”, men til aften nåede jeg dog lige at smække en lække dessert sammen: Kage & banan toppet med sirup. Igen en meget kalorievenlig dessert, knap 180 kcal er der i hele portionen. Kagen har jeg postet før, men skriver lige opskriften igen:

1 æggehvide
20 gram chokoladeproteinpulver

Miks de to ingredienser sammen og prop i mikro’en i 40-60 sek. Færdig!

IMG_3708 IMG_3711

Noget grønt og noget pink

Jeg elsker gratiner- de er så lette og lave og man får mega mange grønsager på en hurtig og nem måde. Jeg laver dem med næsten alle slags grønsager- den her gang var det en blomkålsgratin. Du skal bruge:

1 blomkålshoved
1 bundt bladselleri
1 bundt aspargers

Damp blomkålen en lille smule og svits de andre grønsager med. Lav derefter æggemassen:

2 æg
2 æggehvider
30 gram havremel (eller anden mel)
100 gram reven ost (mindre kan også gøre det)
100 gram hytteost
Evt. lidt skyr
1 tsk muskatnød
Salt & peper

Pisk ingredienserne sammen og bland med grønsagerne i en skål. Bag derefter i ovnen på 200 grader i ca. 20-25 min.

Jeg spiser det både som tilbehør til aftensmad, men nogen gange også bare som et helt måltid. Så sørger jeg bare for at tilføje nogle proteiner også. De er også velegnet til frysning, så jeg laver også tit en kæmpe portion og så har jeg til frokost eller aftenener jeg er sent hjemme.

IMG_3503

Grønsager bliver svitset

IMG_3524

IMG_3534

Spiste et halv fad til frokost (så ja, har nok fået min ration grønsager for i dag) og spiste “noget pink” til dessert. Ja, jeg ved ikke helt hvad jeg skal kalde det. Det er en mellemting af is, mousse og creme. Ikke desto mindre er det YUM! Lad os bare kalde det hindbæriscreme 😉
Du skal bruge:

25 gram vaniljeproteinpulver
100 gram frosne hindbær
1 spsk yacon sirup

Hæld lidt vand over de frosne hindbær (behøves ikke være mega varmt vand) og tilføj vaniljeproteinpulver og sirup. Blend med en stavblender. Tilføj evt. mere proteinpulver for en tykkere konsistens. Stil på køl i ca. 1/2 time. Jeg toppede med cashewnødder, men der kan man sagtens bruge andre nødder eller frugt eller bare spise uden noget.

IMG_3696 IMG_3698